El produceret af vindmøller er ren energi, og - i modsætning til afbrænding af fossile energikilder - modvirker elproduktion fra vindmøller dermed klimaforværring gennem sparet udledning af CO2.
Vindmøllernes elproduktion medfører heller ikke udledning af forurenende gasser og partikler. Det har positiv betydning for miljøet, der undgår forsuring. Og for folkesundheden, fordi den rene elproduktion bidrager til at mindske antallet af for tidlige dødsfald, der sker som følge af afbrænding af fossile brændsler.
Læs mere her og her
Vindmøller spiller allerede en stor rolle i Danmarks elforsyning. I 2020 udgjorde vindmøllernes produktion således 48 % af vores elforbrug. Vindmøllers andel i det samlede energiforbrug er derimod langt lavere, men i takt med at den grønne omstilling tager fart, vil dette ændre sig radikalt.
Dels vil vindmøller komme til at indgå som en væsentlig energikilde til varmeproduktion i kraftvarme- og fjernvarmeværker. Dels vil den strøm, der produceres af vindmøllerne, og som ikke bruges i el- og varmeproduktion, skulle konverteres til grøn gas i transportsektoren. På den måde bliver de tre energisystemer: el, varme og gas til et sammenhængende energisystem, hvor energien flyder derhen, hvor den kan udnyttes optimalt.
For at opnå stor forsyningssikkerhed og samtidig tilgodese, at elproduktionen foregår økonomisk mest rentabelt, er det vigtigt, at den fremtidige energiforsyning omfatter såvel el fra havvindmøller som fra landmøller.
Læs mere her og her og her
Produktion af vindmøller, og det tilhørende avancerede forsknings- og udviklingsarbejde, har i årtier bidraget til at skabe titusindvis af arbejdspladser i Danmark og udgør en milliardeksport med stor indtjening af fremmedvaluta.
Danmark er verdensledende både hvad angår produktion, test, udvikling og forskning af vindmøller. For at bevare den position er det vigtigt, at der fortsat opstilles vindmøller i Danmark både på land og til havs.
Læs mere her og her og her
En række ordninger sikrer, at opstilling af nye vindmøller på land gør en positiv forskel for naboer og borgere i vindmøllernes nærhed:
Læs mere her
Sidst opdateret 29 Oct. 2021