Information om vindenergi

Enkeltstående temaer

Vindmøller og støj

Den potentielle støjgene fra vindmøller er et af de mest omdiskuterede emner i forbindelse med opstilling af nye vindmøller. Flere forskellige faktorer har betydning for, hvordan lyd fra vindmøller udbredes. For eksempel terrænets udformning, luftens fugtighedsgrad og fra hvilket verdenshjørne det blæser. Men også mentale forhold hos den enkelte spiller en rolle for, om lyden opleves som støj=uønsket lyd – eller blot som en acceptabel lydkulisse.
Støjkrav til vindmøller er, i modsætning til virksomhedsstøj og trafikstøj, ultimative. Det vil sige, at myndighederne ikke kan dispensere fra dem. Og kravene er på et skrappere niveau end de tilsvarende krav til virksomhedsstøj og trafikstøj.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav til almindelig støj på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest. I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB. For lavfrekvent støj er støjkravet 20 dB i alle områder.
I praksis er kun få vindmøllenaboer generet af vindmøllestøj, mens hundredtusindvis af husstande, der er naboer til stærkt trafikerede veje, lever med daglige overskridelser af de vejledende støjgrænser for trafikstøj på 58 dB.
Læs mere her og her og her

Vindmøller og borgernes holdninger

Når man, gennem meningsmålinger, tester danskernes generelle holdning til fortsat udbygning med vindmøller, viser resultaterne altid stor opbakning hertil.
Sådan har det været i årtier, og den positive holdning modsvares af, at kun få borgere oplever gener i et omfang, så de klager over vindmøllerne til kommunen som tilsynsførende myndighed.
Læs mere her og her

Vindmøller og tab af ejendomsværdi

Naboskab til vindmøller kan i nogle tilfælde medføre tab af ejendomsværdi for nærtliggende beboelsesejendomme. Bedømmelsen af værditabet sker ved en uvildig taksationskommission og afhænger af flere forhold. To af de vigtigste parametre i den sammenhæng er ejendommens afstand til nærmeste vindmølle, og hvorvidt man kan se vindmøllen fra ejendommen.
Værditabsordningen har eksisteret siden 2009, og på baggrund af afgørelserne i de mange sager, som er bedømt siden da, ved man, at den gennemsnitlige værditabserstatning andrager ca. 8% af ejendomsværdien. Den gennemsnitlige afstand til vindmøllen for de husstande, der har fået tilkendt værditabserstatning, er på ca. 900 m. Afstanden til nærmeste nabo ved det omtalte planlagte vindmøllelaug på Aarhus Havn er ca. 2.081m.
Læs mere her

Vindmøller og salgbarhed af naboejendomme

De fleste vindmøller står i det åbne land. Når man skal bedømme en potentiel negativ påvirkning fra vindmøllerne i forhold til at sælge naboejendomme, skal det ses i sammenhæng med et ejendomsmarked, hvor det gennem mange år generelt har været sværere at sælge ejendomme i landområderne end i byerne.
Det skyldes, at der er større fraflytning end tilflytning i disse områder, og det gør det mere komplekst at bedømme, om vindmøllerne kan have en særskilt negativ betydning for omsætteligheden af naboejendomme.
En analyse fra 2015, gennemført i tre forskellige områder med store vindmøller, viser, at der ikke her var en negativ virkning af naboskab til vindmøller.
Læs mere her

Vindmøllers påvirkning af fugle- og dyreliv

I selve opførelsesperioden for vindmøllerne kan der måske være en midlertidig negativ påvirkning af fugle- og dyreliv fra vindmøller. Men i øvrigt er erfaringerne fra mange års opstilling af vindmøller den, at dyr og fugle i nærområdet hurtigt vænner sig til vindmøllerne og lærer at leve sammen med dem.
Dette bekræftes også af videnskabelige undersøgelser.
Læs mere her

Vindmøller - Blink og skyggekast fra vinger

Blink: Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt »refleksfri« vinger findes ikke. Gener fra refleksblink er dog sjældne, og i møllens første leveår halveres refleksvirkningen, og desuden er overfladen »antirefleksbehandlet« – en overfladebehandling med lavt glanstal.

Skyggekast: På grund af vingernes rotation kaster vindmøller skygge på deres omgivelser, når solen skinner. Langt fra alle naboer oplever genen. Huse beliggende øst og vest for vindmøller er mest udsatte, men kommunernes administrative praksis sikrer, at ingen naboer udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året.
Læs mere her

Vindmøller og påvirkning af menneskers helbred

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at vindmøllestøj påvirker menneskers helbred. Denne konklusion går igen i en række internationalt anerkendte forskningspublikationer, som har analyseret en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger.
I Danmark har Kræftens Bekæmpelse, på den danske regerings initiativ, gennemført en omfattende registerundersøgelse, der belyser en potentiel sammenhæng mellem støj fra vindmøller og hjerte- karlidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt.
Undersøgelsen, der blev afsluttet i 2019, har ikke ændret på Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der ikke er fundet belæg for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.
Læs mere her

Sidst opdateret 29 Oct. 2021

NYHEDER

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Kontakt os

HAR DU SPØRGSMÅL?


Copyright 2022© All rights Reserved
chevron-down